– Danmarks højkirkelige tidsskrift
Første nummer af Re-formatio udkom 1958, udgivet af en kreds af præster i Den danske Folkekirke med tilknytning til den højkirkelige bevægelse. Siden 1980 er bladet blevet udgivet af Fællesskabet Kirkelig Fornyelse.
Udgivelsen af bladet har i dag samme formål, som kom til udtryk i det første nummer, i en pinseprædiken af redaktøren Urban Schrøder, nemlig ønsket om en kirkelig fornyelse af den danske kirke, både hvad angik gudstjenesteform, dens liturgi, dens ydre fremtræden, men også på det personlige plan.
Det handlede ikke kun om de andre, om kritik. Det handlede også om én selv, selvkritik. Man længtes efter fornyelse. Man kaldte sig højkirkelige.
- Der skulle være højt til loftet, rummeligt, man skulle kunne trække vejret frit.
- Man ville gerne bede og arbejde for, at idealet i det høje, det himmelske, vandt skikkelse i det lave – som i Himlen således også på jorden.
- Det betyder nemlig noget, hvad vi gør.
- Det betyder noget, hvad vi siger.
- Og det mener vi fortsat.
Nuværende redaktion af RE-FORMATIO udgøres af FKF’s bestyrelse.
Bladet koster kr. 100,- i abonnement pr. år.
Som medlem af Fællesskabet Kirkelig Fornyelse er abonnement inkluderet for kr. 225,- årligt.