Udtalelse til dåbskommisionen

Kommentarer og bemærkninger til kommissionens samlede arbejde som fremstillet i midtvejsrapporten

Fællesskabet KIRKELIG FORNYELSE (FKF) mener ikke, at der er tilstrækkelig grund til at omformulere dåbsritualet. Ritualet i dag er både fyldestgørende og passende i en luthersk sammenhæng og har alt, hvad der kræves af luthersk teologi. Derfor anbefaler vi, at kommissionens endelige anbefaling vil være, at intet bør ændres i det gældende ritual. Dette særligt da det fremstår, som om ændringerne primært er en nedtoning i sproget og udvaskning af væsentlige ord og begreber.
Vi skal dog her konstruktivt fremlægge svar på kommissionens spørgsmål.

Overordnet er Dåb I det mindst kritisable forslag, som med god forberedelse og undervisning kan bruges, uden at noget teologisk væsentligt i dåben går tabt. Dog er der diverse udfordringer, som vi vil uddybe i de næste spørgsmål.
Dåb II og III må vi afvise fuldstændigt, da de ikke fremstår teologisk tydelige, hvorved dermed al sandsynlighed vil opstå væsentlige misforståelser om dåben.

Om det indledende spørgsmål (“Er barnet hjemmedøbt?”)

Spørgsmålet bør bevares uændret, da det har en særlig teologisk tyngde jf. den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse, hvor folkekirken bekender sig til ”én dåb til syndernes forladelse.” Spørgsmålet tydeliggør vores forkastelse af gendåbstanken, eller at dåben bør eller kan gentages i løbet af livet for at modtage Guds nåde. Spørgsmålet er centralt, fordi det fastholder denne forkastelse og tydeliggørelse, og det bør derfor ikke udelades.

Om den indledende takkebøn

Dåben er et frelsens sakramente. Derfor må en bøn, der tager udgangspunkt i skabelsen, afvises. FKF kan ikke godtage, at dåbens frelsende betydning nedtones, da det vil stride imod luthersk sakramentsteologi, hvor dåben både er central for indtrædelse i Kirken, Guds folk, samt nådens gave. Dåben er i udgangspunktet – historisk og på alle måder – en voksendåb og en ”troendes” dåb. Derfor kan FKF ikke godtage bønner, der tager udgangspunkt i skabelsen som baggrund for dåbslæren.
I Dåb III må den bøn, der hedder ”Gud, vores Far. Tak for kærlighedens kilde.” absolut ikke autoriseres af flere grunde. Den indledes af en direkte tale til Gud, men senere omtales Han kun som ”livets Gud”, hvilket ikke er forkert, men man må være konsekvent i tiltalen.
Dertil står der: ”Lad ham/hende/dem vokse i troen på, at han/hun/de ikke kan falde dybere, end at du griber ham/hende/dem igen.”
Dette kan nemt misforstås – og vil formentlig af mange forstås – som om folkekirken mener, at mennesket ikke kan falde i synd eller ikke kan falde ud af nådens stand senere i i livet, eller ligefrem at fortabelsen ikke findes, hvilket klart strider imod luthersk lære jf. Om den frie vilje (1520).

Om tekstlæsningerne

Missionsbefalingen bør stå først. Dåben er i udgangspunktet en voksendåb, som gives til et barn af en kristen husstand jf. Apostlenes Gerninger. Der bør derfor ikke være nogen væsentlig forskel mellem en barnedåb og voksendåb, ud over at svar gives for barnet af en fadder.

Om korstegnelsesordene

Det fremstår unødvendigt og i værste fald skadeligt at fjerne ”hellige” fra første linje, da korset må forstås som helligt. Det er på det, frelsen blev mennesket givet og nu videregives til dåbskandidaten. Dertil er det centralt i luthersk teologi jf. Theologia Crusis.

Om kort tilspørgsel

Den fulde tilspørgsel bør bevares, da det er centralt for den kristne dåb, at vi døbes på grundlag af vores tro på Gud jf. vores oldkirkelige trosbekendelser. Derfor vil den forpligtende natur af den fulde tilspørgsel udgå, og det vil nedtone dåbens grundlag og formål.
Hvis den korte form indføres, mener FKF, at den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse skal bruges i gudstjenester med dåb efter prædiken, hvormed de nydøbte, og dermed nyindtrådte medlemmer af menigheden, tager del i den mest centrale trosbekendelse i den almindelige Kirke ud over hele jorden.

Om Dåbstilspørgslen

Ordene ”på denne tro” skal bestemt bevares.
Det er centralt for dåben, at man døbes på troen, da det ellers kan virke som en bevidst frasigelse af Kirkens tro. Det virker iøvrigt ubibelsk jf. Mark 16,15-16: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Desuden vil salme 442 (DDS) Enhver, som tror og bliver døbt af Kingo ikke længere kunne bruges til dåb, da troen fjernes fra dåben.

Spørgsmålet giver kun mening, hvis man siger ja til at blive døbt på troen. Alternativt kan man gøre brug af den ældre form: Hvad ønsker du af Guds kirke? Svar: Dåben.

Om dåbsbekræftelse med håndspålæggelse

Model II og III må afvises. Der er som nævnt ikke teologisk hjemmel for at understrege skabelsen og derfor gøre dåben til en fejring af den jordiske fødsel, modtagelsen af det lille nye barn i familien og samfundet, der kun tilfældigvis er i en kristen sammenhæng.
I Dåb III lyder det: ”Gud har nu båret dig ind i sit liv, så du aldrig kan falde ud af hans favn. Guds tilgivelse og barmhjertighed omslutter dig nu og altid.” Dette fremstår som en reference til universalismen og læren om alles frelse. Det må, som i svaret om indledende takkebøn, afvises som ikke værende i overensstemmelse med luthersk eskatologi jf. Martin Luthers store katekismus om den tredje trosartikel.
I en alternativ version af bønnen ved håndspålæggelsen hedder det: ”Gud har nu genfødt dig og fornyet dit liv, og givet dig forladelse for al synd.” Dette er problematisk, eftersom al synd også har en fremtidig dimension, hvilket har den betydning, at troen, efterfølgelsen og kristenlivet gøres ligegyldig, da man gøres fri for ”al synd” i dåben. Det gør desuden nadveren overflødig i folkekirkens sakramentologi og eskatologi, da der ikke er behov for andre midler til frelsen end ens dåb. Dertil kan det forstås, som om man gøres ude af stand til at synde efter dåben, hvilket jf. Augustins Enchiridion de fide, spe et caritate ikke er muligt før efter døden eller dommedag.
Det strider også imod luthersk frelseslære, eftersom Luther gjorde oprør mod afladshandlen, som havde en folkelig forståelse af, at aflad var tilgivelse for alle synder, også dem man endnu ikke havde begået. Det var den folkelige opfattelse, at man ved at betale penge for et afladsbrev havde lov til at synde, fordi man allerede var blevet tilgivet. En lignende tanke kan nemt snige sig ind i folks bevidsthed, hvis denne formulering autoriseres.
Det har altid været kirkens tanke, at dåben tilgiver og udsletter alle synder, der er begået forud for dåben, men ikke alle fremtidige synder. Derfor er det vigtigt, set fra FKF’s synsvinkel, at betegnelsen ”alle synder” bruges frem for ”al synd”.

Om fredslysningen
Ingen kommentarer.

Om Fadervor

Fadervor bør bevares før faddertiltalen.
Den er en gave til de døbte og skal overgives lige efter dåben, eftersom fadervor er den mest centrale bøn for den kristne og den primære, jf. bjergprædiken.

Om Faddertiltalen

FKF mener, at faddertiltalen er en central del af dåbsritualet. Fadderne skal sikre den nydøbte hjælp, bøn og vejledning i kristenlivet. Kristenlivet og livet i det hele taget afstedkommer for de fleste både spørgsmål, udfordringer og oplevelser, som skal kunne besvares eller vendes med andre kristne, der har påtaget sig dette hverv. Det er særligt relevant for barnedøbte, som mister deres forældre, og derfor har brug for særlig hjælp og vejledning fra andre kristne i sin opdragelse og opvækst i folkekirken og troen.
Faddertiltalen kan principielt gives til faddere, forældre og menighed, men det kræver en forpligtelse for alle involverede over for den døbte, som nok er principielt rigtig, men kan være svær at forudsætte. Derfor er fadderinstitutionen en gavnlig ordning, og derfor bør faddertiltalen kun gives til faddere, men i alles tilhør.

Om Dåbskollekterne

Kollekterne i Dåb III må helt afvises, da de hverken udviser den sproglig eller teologiske tyngde, som dåben i luthersk forstand har.

I den første af disse bønner hedder det: ”Himmelske Far! Tak for det løfte, du har givet os i dåben, at vi hører til hos dig og kan stole på din kærlighed til os.” Denne formulering virker til at nedtone genfødselstanken i dåben, hvilket ikke må ske. Det vil stride imod Paulus´ord om kristenlivet og den genfødsel, vi i dåben deler med Kristus. Med denne formulering vil læren, som Feldbæk Nielsen blev dømt for i præsteretten, kunne finde plads i folkekirkens dåbsritual.


Om vejledninger til dåb udenfor højmessen og brugen af symbolske elementer og inddragende tiltag

Brugen af symbolske elementer som kyse, dåbskjole, dåbslys m.v. ses positivt i FKF. Det er blot vigtigt, at vandet aldrig omtales som et symbolsk element.
Inddragende tiltag kan have værdi, men det er vigtigt, at liturgiens fokus ikke ændrer sig fra Gud til mennesker og underholdning. Inddragelsen skal have en liturgisk substans og betydning og må ikke gå på kompromis med præstens opgave som sakramentets formidler.

Andet

FKF ser generelt negativt på forslagene, da de fremstår udrensede for hellige ord og forpligtelse, højtidelighed og læren om frelse og fortabelse.
FKF anbefaler, at det nuværende ritual bibeholdes.