Miniprædiken på Første Søndag i Advent af pastor René Yde
(Efterskrevet efter en improviseret prædiken)
Kære kristne.
Det er noget ganske særligt for gudstjenestebøgerne i de nordiske lande, at
beretningen om Jesu indtog i Jerusalem kommer to gange i løbet af kirkeåret, nemlig
på Palmesøndag og her på Første Søndag i Advent. I de sydlige lande er
læseordningen en anden. At vi i dag hører om Jesu indtog er altså noget særligt for
os her i Norden, men hvorfor får vi dette evangelium to gange på et år? På
Palmesøndag giver det umiddelbart mening, men hvorfor så her ved Advent?
Det er fordi vi på de to gudstjenestedage betragter Jesu indtog under to forskellige
synsvinkler. Palmesøndag ser vi Jesus som offerlammet, der kommer for at lide og
dø. Han kommer som Guds Lam, der bærer verdens synder. Han er ofret, der skal
slagtes for at skaffe forsoning. Han er sagtmodig og ydmyg af hjertet.
Her på Første Søndag i Advent ser vi bag den latterlige mand på æslet. Vi ser på et
andet aspekt ved Jesus og hans komme til Jerusalem. Han kommer nemlig i
virkeligheden bag facaden i magt og herlighed. Han gør sit indtog i Jerusalem som
PRÆSTEKONGEN, der er blevet forjættet. Han gør krav på at være Israels konge og
præst for alle folkeslagene, hvis præstedømme skal vare til evig tid. Jesus kommer
som præstekongen evindelig på Melkisedeks vis. Han er Davids søn, der kommer for
at tage sin trone i besiddelse og fejre den store gudstjeneste, der for evigt skal
etablere hans herredømme over hele verden og alle folkeslagene.
Dengang David indtog Jerusalem og gjorde byen sin hovedstad, indsatte han sine
sønner som præster på Melkisedeks vis og anså sig selv som præstekonge og aftager
til Melkisedek. Dette kan virke ejendommeligt, for David og hans sønner var af Judas
stamme og Moses havde ikke talte om præster af denne stamme. Israels præster
var alle af Levis stamme og kun de kunne gøre præstetjeneste efter loven. Hvad ligger
der så i dette med et præstedømme som Melkisedeks?
Melkisedek var præstekonge i Salem på Abrahams tid. Nogle vil vide, at han var
identisk med Sem, søn af Noa, som endnu levede på Abrahams tid. Han var præst
for Gud Den Allerhøjeste, men også præst for alle folk på jorden og ikke kun for
Israels børn, der på det tidspunkt var gemt i Abrahams lænder. Melkisedeks
præstedømme er ældre og har højere værdighed end det levitiske præstedømme,
som frembar Moselovens ofre og fejrede den israelitiske tempeltjeneste. Melkisedek (hans navn betyder Retfærds Konge) gik Abraham i møde og frembar brød og vin som taksigelsesoffer til Gud Den Allerhøjeste i taknemmelighed over hans udvælgelse af Abraham til de troendes stamfader.
Jesus kommer altså i dag til os som præstekongen på Melkisedeks vis. Han
menneskesønnen, der er født af en jomfru. Han er Adams ætling, af Judas stamme
og Davids søn. Han repræsenterer ikke blot Israels børn, men også alle folkeslagene,
og indtager sin trone i vore hjerter og som præst frembærer han i dag også brød og
vin til Gud Den Allerhøjeste i taknemmelighed og forbøn for alle. Han frembærer
taksigelsesoret til Gud.
Også i dag her hos os tager Jesus brød og vin i sine hænder og udtaler sine
guddommelige skaberord over dem, så de bliver, hvad han nævner. Jesus låner sin
indviede præsts hænder som redskab og benytter hans ord til at fortsætte sin
præstetjeneste her på jorden.
Jesus kom den gang til Jerusalem. Han kommer til os i dag og gør brødet og vinen på
Kirkens alter til sit legeme og blod og frembærer taksigelsesofret til sin Fader i sin
egenskab af at være præstekonge evindelig på Melkisedeks vis.
Jesus kom dengang. Han kommer til os i dag.
Han kommer engang på Himlens skyer.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som i begyndelsen så nu og altid og i al evighed.
Amen!
Pastor René Yde
Danmarks Højkirkelige Bevægelse 